Fortællingstyper

Fortællingstyperne skærper vores fokus på praksisfortællingens formål og på fortællingens opbygning og virkemidler. Det bliver tydeligt, at fortællingen må have et fokus, en retning, en kurs, et formål og en pointe for at give mening. Når man arbejder med at identificere fortællingstyper, bliver det tydeligt, at vi fortæller forskelligt i forskellige forbindelser. Identifikationen af fortællingstyper er derfor også med til at tydeliggøre fortællingens fokus og formål og dermed også praksisfortællingens etik i en professionel sammenhæng.

Louise Birkeland skitserer i bogen Pædagogiske praksisfortællinger seks grundlæggende fortællingstyper, hvortil Susanne Idun Mørch har tilføjet tre, bl.a. som skitseret i bogen Kommunikationskultur, og siden er der kommet endnu et par stykker til:

  • Solskinshistorien

  • Succesfortællingen

  • Vendepunktfortællingen

  • Vanefortællingen og kontrastfortællingen

  • Brølere

  • Den følelsesorienterede fortælling

  • Den problemorienterede fortælling

  • Nøglefortællingen

  • Børneperspektivfortællingen


Når du klikker på fortællingstypen, finder du en beskrivelse af den, og du kan derfra gå videre til et eksempel i vidensbasen.



Du kan foreslå en ny fortællingstype eller bidrage med dit eksempel i bloggen


De forskellige fortællingstyper kan understøtte og supplere hinanden på forskellig vis. I Pædagogiske praksisfortællinger uddybes betydningen af at have fokus på fortællingstyper, og på hvordan man kan arbejde med dette i personalegruppen. Det vises også, hvordan den samme episode kan fortælles på vidt forskellige måder. I Kommunikationskultur – Samtaler i pædagogisk arbejde vises, hvordan de forskellige fortællingstyper har berettigelse i arbejdet med at udvikle kommunikative kompetencer.