Velkommen

 

Når du læser disse ord, har du allerede været i „nærkontakt" med det man kalder en organisation. Om denne organisation kalder sig en handelshøjskole, et universitet eller en anden form for højere læreanstalt, er ikke så vigtigt i første omgang. Du har mødt en repræsentant for studiestedet, du har fået besked om hvilke kurser du skal følge, hvad pensum er til de forskellige fag, og hvordan eksamen kommer til at foregå. På de forskellige kurser møder du forskellige undervisere der hver især underviser i det vedkommende er bedst til. Du vil også have været i berøring med helt andre dele af organisationen: en kantine der leverer mad og drikkevarer, et studiekontor der håndterer tilmeldinger, udsteder eksamensbeviser og svarer på praktiske spørgsmål, og en studievejleder der kan hjælpe når du overvejer hvilken studieretning eller hvilke kurser det vil være fornuftigt at vælge i det videre forløb.

 

De mennesker du møder, er ansatte ved institutionen. De får løn af deres arbejdsgiver og udfylder forskellige roller og funktioner for at kunne anvise dig et studie. Det er lige præcis i en sådan situation hvor flere mennesker bliver sat sammen på en systematisk måde for at løse en opgave, at man taler om en „organisation".

 

Vi lever da også i et gennemorganiseret samfund. Vi er ganske vist ikke enige om hvor velorganiseret samfundet er, og det giver sig udslag i diskussioner om hvad der er det bedste. Er det bedst at have få, store banker som kan opnå „slagkraft i den internationale konkurrence", eller skal man satse på små banker der kender deres kunder og kan give personlig rådgivning? Skal man have færre og større kommuner for at opnå de ønskede stordriftsfordele, eller skal man stræbe efter små kommuner der giver en større tilknytning? Skal børnehaver ejes af private som tjener penge på dem, eller skal det være et offentligt ansvar? Hvad kan skabe grobund for mere innovation i erhvervslivet? Hvordan bør universiteter og højere læreanstalter organiseres for at sikre de studerende en uddannelse de kan have nytte af senere i livet?

 

Spørgsmålene er mange, og organisationsteori udgør en indfaldsvinkel til systematisk information om netop spørgsmål som de ovenstående. Man forsker i om store banker er mere effektive end små, og eventuelt under hvilke forudsætninger. Man forsker i hvilke forhold der lader til at have betydning for innovation, osv. Helt centralt i organisationsteori står et ønske om at forstå hvad der foregår i organisationer, og hvordan forskellige organisationer fungerer.

 

At forstå organisationer er imidlertid ikke det eneste formål med organisationsteori. Tæt knyttet til forståelsen er ønsket om at forklare. Forklaring indebærer at man antager at forskellige fænomener og hændelser hænger kausalt sammen, det vil sige i et årsag-virkningsforhold. Lad os tage et eksempel. Du dumper til en eksamen. Det første spørgsmål du formodentlig stiller dig selv, er: Hvorfor gik det sådan? Du leder efter årsager. Og årsagerne kan være mange, alt fra at du ikke har læst nok, til at du har haft tankerne et helt andet sted på grund af et voldsomt brud med din samlever. Undervisningsinstitutionen vil også være interesseret i hvorfor du ikke bestod eksamen, men vil i så fald stille nogle flere spørgsmål end dem du stiller dig selv. Man kan for eksempel spørge om der var for få undervisningstimer til det pågældende fag, om der var for lidt afveksling mellem gruppearbejde og forelæsninger, eller om det faglige niveau var lagt alt for ambitiøst. Alt dette kan være årsager til at du dumpede, og løsningerne må altså søges i organisationen.

 

Deraf kan man også se hvor tæt forklaringen er knyttet til tanken om forbedring. Forestillingen om organisationsteori som en „arkitektonisk" videnskab har stået og står stadig stærkt. Med arkitektonisk mener man at man forsøger at bygge huset så det i størst muligt omfang er tilpasset de krav bygherren stiller til det. Og hvis et byggeri slet ikke fungerer sådan som det var hensigten, må man ændre konstruktionen, pudse op, flytte vægge eller lave tilbygninger. På samme måde kan man også anskue organisationer. Hvis undervisningen i et fag på din læreanstalt ikke fungerer, kan institutionen udskifte forelæseren, lægge undervisningen om så flere forelæsere deles om ansvaret, eller sørge for ekstra timer. Når man anskuer det på den måde, bliver organisationsteori også en konstruktiv videnskab i den forstand at man antager at den viden man tilegner sig, kan bruges til at skabe noget nyt og forhåbentligt bedre.

 

Organisationsteori har altså et højt ambitionsniveau. Teorien sigter både mod at forstå og forklare hvad der foregår i formelle organisationer, og mod at anvende denne viden til at forbedre dem.

 

 

Hvad er en organisation?

 

I daglig tale kalder vi gerne en virksomhed eller et sygehus for „en organisation", hvorimod vi ikke ville bruge det udtryk om en familie eller en vennekreds. Når vi intuitivt skelner mellem organisationer og andre sociale grupper, tænker vi på formålet med at være sammen og på hvordan deltagernes aktiviteter er koblet sammen. Det der er bestemmende for om vi kalder en gruppe for en „organisation", er om deltagerne har fælles opgaver og mål der knytter dem sammen, og om der eksisterer procedurer eller retningslinjer der koordinerer deltagernes arbejde frem mod realisering af de fælles mål.

 

Mere teoretisk kan man sige at en organisation er et socialt system som er bevidst konstrueret med det formål at løse særlige opgaver og realisere bestemte mål.

 

Begrebet „socialt" henviser til at organisationer består af mennesker der interagerer. En organisation er ikke et væsen eller en enkelt aktør med selvstændig bevidsthed. Ingen af os har prøvet at trykke en organisation i hånden. Men mange af os har hilst på en repræsentant for en organisation – et menneske. Den person man i disse tilfælde trykker i hånden, har fået ansvaret for at repræsentere organisationen i den pågældende situation. En organisation består altså af relationer mellem mennesker, relationer der er etableret gennem indgåelse af kontrakter så de samlet udgør et socialt system hvor man samarbejder om at realisere bestemte mål. For at studere organisationer er man altså nødt til at søge indsigt i organisationens grundlæggende sociale og menneskelige karakter.

 

„System" er det andet centrale begreb der indgår i definitionen af organisationer. Det henviser til at man er afhængig af ressourcer fra omgivelserne for at kunne opretholde virksomheden. Enhver organisation vil i forskellig grad være afhængig af at samarbejde med andre organisationer for at skaffe sig tilgang til de ressourcer (råvarer, kapitel, arbejdskraft) der er nødvendige for virksomheden. Tilsvarende vil enhver organisation være afhængig af at nogen i omgivelserne (kunder, klienter eller brugere) har nytte af de resultater som organisationen producerer, og er villige til at betale, således at organisationen kan skaffe sig indtægter til at opretholde virksomheden.

 

Det tredje begreb i definitionen er at organisationer er „bevidst konstruerede". De er bevidst udformede på en måde som nogle mener er den mest effektive måde at løse opgaven på. Der opstilles formelle mål, og der udformes strategier der i mange tilfælde bliver nedfældet på skrift. Opgaver fordeles til de forskellige afdelinger, der udarbejdes et mønster af ansvarsforhold (for hvem der afgør hvad), der etableres rutiner for hvordan enkeltsager skal håndteres, osv. Og man forsøger at lave visse uformelle regler og retningslinjer der siger noget om hvad man mener er acceptabelt i organisationen.

 

Det sidste centrale begreb i definitionen er at en organisation er etableret med det formål at „løse opgaver" og „realisere mål". Med det menes at årsagen til at organisationen overhovedet er blevet oprettet, er at man opfatter det som en effektiv måde at løse en opgave på. Det kan ikke lade sig gøre at bygge en skole alene; man er nødt til at være flere mennesker der arbejder sammen på en struktureret måde. Kernen i enhver organisation er altså opgaveløsning, sædvanligvis ud fra et ønske om at løse opgaven på den bedste måde (kvalitet) med den mindst mulige brug af ressourcer (effektivitet). Samtidig opstiller organisationer mål de ønsker at opnå, hvad enten det er kortsigtede mål („at tjene penge") eller mere langsigtede („at blive førende på markedet inden for de næste ti år").