Den danske kvalifikationsramme

1. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Læringsmålene, som hvert kapitel i bogen indledes med, angiver, hvad den studerende skal kunne inden for et givent emne (kapitel) og dybden, hvormed de studerende skal kunne emnet. Beskrivelsen af læringsmålene i bogen knytter sig til niveau 6, der dækker over akademi, diplom- og professionsuddannelserne.  Læringsmålene for hvert kapitel udgør i deres helhed de samlede krav til faget, og faget indgår i lighed med andre tilsvarende fag inden for andre emner i en uddannelse. Fælles for kapitlerne, er, at læringsmålene for de tre dele alle er beskrevet efter ”Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring”.

Formålet med den danske kvalifikationsramme er ifølge Undervisningsministeriet at styrke:

  • Livslang læring ved at synliggøre forskellige veje gennem uddannelsessystemet
  • Grundlaget for sammenligning og anerkendelse af kvalifikationer i uddannelsessystemet
  • Gensidig anerkendelse mellem danske og udenlandske kvalifikationer
  • Sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked ved at sætte fokus på læringsudbytte

I forhold til bogen er det især styrkelsen af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked via fokus på læringsudbytte, som har interesse, idet bogen viser, 1) hvilke evner den studerende har erhvervet sig information om, 2) dybden af disse informationer samt 3) den måde, hvorpå informationerne og dybden kan anvendes i praksis. Det er således et mål med lærebogen, at dens indhold kan bruges i praksis og være til nytte for den studerendes senere karriere og livsforløb.

Når vi ikke fokuserer på de tre andre formål er det fordi de understreger sammenhænge mellem uddannelser, det danske uddannelsessystem og på det danske uddannelsessystems anerkendelse i en international sammenhæng.

 

1.1 Kvalifikationsrammens opbygning

Ifølge Undervisningsministeriet hjemmeside og publikationen ”Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring” kan kvalifikationsrammen beskrives ud fra følgende centrale begreber:

  • Kvalifikation
  • Læringsudbytte
  • Viden, færdigheder og kompetencer

1.1.1 Kvalifikation
En kvalifikation defineres i denne sammenhæng som et læringsudbytte, der er bedømt og dokumenteret ved en offentligt godkendt grad eller uddannelsesbevis. Grader og beviser skal være tildelt i henhold til love og bekendtgørelser på området, og de skal være kvalitetssikrede af en offentlig myndighed i det danske uddannelsessystem.

1.1.2 Læringsudbytte
En kvalifikation beskriver resultatet af en læreproces. Ved læringsudbytte forstås, hvad man skal vide og kunne som resultat af en læreproces.

I kvalifikationsrammen bruges læringsudbytte til at beskrive niveauer og kvalifikationer i stedet for at bruge pensum eller længden af en uddannelse. Når kvalifikationer beskrives ved læringsudbytte, styrkes også grundlaget for at vurdere, om læringsudbytte opnået gennem ikke-formel eller uformel læring kan anerkendes i forhold til mål og/eller adgangskrav for en kvalifikation.

1.2.3 Viden, færdigheder og kompetencer

Det sidste punkt - viden, færdigheder og kompetencer - er et centralt punkt i kvalifikationsrammen, idet de tre begreber sammen med de otte niveauer (beskrevet nedenfor) udgør selve kvalifikationsrammen. De tre punkter beskriver med andre ord læringsudbyttet, som er forskelligt på de otte niveauer. Niveau 1 er det laveste niveau, og niveau 8 er det højeste niveau.

VIDEN omfatter både viden om et emne samt forståelse for dette. Det vil sige om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk.

FÆRDIGHEDER er det, som man kan ”udføre”. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder.

KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber.

 

2. Niveauer og niveaubeskrivelser

Kvalifikationsrammen kan, som nævnt, ses som en stige med otte trin, med det mindst krævende niveau som niveau 1 og det mest krævende niveau som niveau 8. Hvert niveau repræsenterer altså en progression i forhold til niveauet nedenunder og de otte niveauer kan beskrives ud fra de forskellige krav, der er i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. Dette illustreres i nedenstående figur (kilde: Undervisningsministeriet).

 

 

Figuren viser de forskellige niveauer, der beskriver begreberne viden, færdigheder og kompetencer. Niveauerne strækker sig som nævnt fra niveau 1 til 8 og er udtryk for de stigende kvalifikationer en studerende erhverver sig gennem uddannelsessystemet. Niveauerne 1 til og med 4 udtrykker de kvalifikationer en studerende typisk opnår gennem de almene uddannelser, mens niveauerne 5 til 8 er udtryk for de kvalifikationer der erhverves på de videregående uddannelser. Niveauerne 2 til 5 er også udtryk for de kvalifikationer, der opnås gennem de erhvervsrettede uddannelser. For fuldstændighedens skyld skal det også nævnes, at kvalifikationerne kan opnås på anden måde end gennem det formelle uddannelsessystem, f.eks. ved at arbejde eller ved at deltage i foreningsarbejde.

Det læringsudbytte der er baggrunden for formuleringen af læringsmålene i de enkelte kapitler i bogen er opstillet på baggrund af niveau 6, hvilket vil sige at vi med bogen indenfor

1: Viden

vil give de studerende viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder og viden til at forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Læringsmålene for de studerendes viden om ledelse (kapitel 8) kan derfor typisk opstilles, således at den studerende skal

• have viden om teorier, metoder og praksis inden for ledelse

• kunne forstå og reflektere over ledelsesteorier og ledelsesmetoder samt ledelse i praksis.

2: Færdigheder

vil sikre, at de studerende skal kunne, 1) anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen, 2) vurdere teoretiske og praktiske problem­stillinger samt begrunde og vælge relevante løsnings­modeller, og 3) formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Læringsmålet for færdighederne i relation til ledelse kan derfor opstilles således, at den studerende skal kunne

• anvende et eller flere af ledelsesområdets metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse, der har med ledelse at gøre

• vurdere teoretiske og praktiske problem­stillinger samt begrunde og vælge relevante løsnings­modeller inden for ledelse

• formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere inden for ledelse.

3: Kompetencer

vil sikre, at den studerende, 1) kan håndtere komplekse og udviklings­orienterede situationer i studie- eller arbejds­sammenhænge, 2) selvstændigt kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, og 3) kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmil­jøer. Kompetencer – formuleret som læringsmål inden for ledelse - vil derfor typisk sætte de studerende i stand til at kunne

• håndtere komplekse og udviklings­orienterede ledelsessituationer i studie- eller arbejds­sammenhænge

• indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for ledelse

• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmil­jøer i forhold til ledelse.

 

3: Afslutning
Den danske kvalifikationsramme er i dette notat blevet beskrevet i forhold til de læringsmål der skal opstilles inden for begreberne viden, færdigheder og kompetencer og derefter – specifikt i forhold til emnet ledelse. I bogen Organisation vil hvert enkelt kapitel blive indledt med de specifikke læringsmål for det eller de emner kapitlet indeholder.

Kilde: Undervisningsministeriet: Den danske kvalifikationsramme for livslang læring – et redskab til at få overblik over uddannelser.

www.uvm.dk