Læs om perioderne

10-20 mia f.Kr.: Big Bang: universet opstår
Først er der bare en klump. Den er meget tungere end noget, vi kan forestille os. Og så eksploderer klumpen! Det er det store brag. Det, der kaldes ’Big Bang’. Galakser og stjerner flyver gennem det tomme rum. Universet er skabt.

 

5 mia. f.Kr.: Jorden skabes
I universet er der en kæmpe sky af støv og gas. Skyen bliver til en stor kugle. Den kan lyse. Og den er meget varm. Sådan bliver Solen skabt. Gas og støv slynges ud i rummet. Af det bliver der skabt ni planeter. Jorden er en af dem. Som tiden går, bliver den fast og hård. Landjorden er øde og bar. Den er dækket af store vulkaner.

 

3500-500 mio. f.Kr.: Livet på Jorden opstår
En dag begynder det at regne. Det regner og regner. Så bliver havene dannet. Der kommer floder og søer. Vandet myldrer af liv. Først er det bare nogle bittesmå bakterier. Men en dag kommer der alger og svampe i vandet. Og fisk og snegle og skaldyr. Efter mange år flytter nogle planter op på land. Og dyrene følger efter. For planterne giver mad og ilt, så de kan leve. De store skorpioner er de første, der tager springet. Bagefter kommer tusindben og edderkopper.

 

410-300 mio. f.Kr.: Krybdyrenes tid
Nogle fisk bliver til padder. Og der er padder, som bliver til krybdyr. Som tiden går, kommer der krokodiller og frøer i vandet. Oppe på land snor slangerne sig gennem græsset. Skildpadderne daser i solen. Kæmpe store skove har bredt sig på Jorden. De første insekter ser dagens lys.

 

190-65 mio. f.Kr.: Dinosaurernes tid
Dinosaurerne er dukket op. De svømmer i havet. Og de flyver gennem luften. Men helst vil de erobre landjorden. Brontosaurus vejer 30 tons og er 20 meter lang. Men den er ikke så farlig. For den æder kun planter. Det er værre at møde Tyrannosaurus. Den har tænder så spidse som syle. Og den æder kun kød! Dinosaurerne er her i mange, mange år. Og nogle bliver til de første fugle. Men en dag forsvinder dinosaurerne pludselig. Hvem ved. Måske blev Jorden ramt af en meteorit og dækket af støv, så de døde?

 

60 mio. f.Kr.: Pattedyrene indtager Jorden
Efter dinosaurerne overtager pattedyrene Jorden. Deres unger spiser mælk hos moren. Og de fleste har hår på kroppen. Mange pattedyr lever på land. Det gør for eksempel mus, elefanter, hjorte, løver og aber. Men delfinerne og hvalerne lever i havet.

 

4 mio. f.Kr.: Det første menneske går på to ben
Nede i Afrika rejser en abe sig op. Og går på to ben. Det er et abe-menneske. Hjernen er ikke så stor, men det har gode tænder. Det lille abe-menneske spiser bær og frugter. Når det bliver træt, sover det oppe i et træ. År efter år lærer abe-mennesket noget nyt. En dag tager det en sten og knækker nogle nødder. Nu er stenalderen ved at begynde.

 

75.000-35.000 f.Kr.: Jagt i istiden
Nogle abe-mennesker er blevet dygtige til at gå på to ben. De har fået en større hjerne. Og er vandret ud i den store verden. Nu kan vi møde neandertalerne. Sådan kaldes de første mennesker i Europa. De har lært at tale sammen. Men vejret er blevet koldere. Så de må have skind på kroppen. Mændene går på jagt med deres spyd. Hvis de er heldige, dræber de en mammut.

 

35.000-15.000: Hulemalerier
Nu findes der ’rigtige’ mennesker i verden. Men der er endnu ikke så mange af dem. Mændene er blevet dygtige jægere. De bor sammen med deres familier. Men de må tit flytte til et ny sted for at skaffe mad. Nogle steder findes der dybe huler. Hernede maler jægerne deres jagtdyr. Billederne skal give magt over dyrene og sikre jagtlykken. Det er den første kunst.

 

11.000 f.Kr.: Første jægere i Danmark
Et år drager nogle jægere nordpå med deres familier. De kommer til et koldt og øde sted. Landet er dækket af mos og små træer. Her lever bævere, rensdyr og vildheste. Og der er masser af fisk i vandet. Her vil mændene strejfe rundt og jage. Kvinderne og børnene skal samle bær og frugter og nødder. Måske finder de også nogle fugleæg, de kan spise. Er her mad nok, bliver de boende.

 

10.000 f.Kr.: Jæger-stenalder i Danmark
Jægerne har slået sig ned i det land, der en gang skal hedde Danmark. De hugger i flint og laver skarpe spidser til pile og spyd. Det er vigtige våben for en jæger. Nu kan de bedre dræbe de store dyr. Et øksehoved af flint laver de også. Øksen kan fælde træer til hytter og brænde. Kvinderne fletter net og laver fiskekroge af ben. Så de kan fange nogle flere fisk.

 

5000 f.Kr.: Første bønder i Danmark
En dag flytter nye folk til Danmark. De bringer noget nyt med sig sydfra. De har lært at dyrke jorden. De kan holde husdyr som køer, grise og får. Det er de første bønder. Nu behøver folk ikke længere at flytte omkring for at finde mad. De kan blive boende. Kornet kan gemmes hele året. Det kan bruges til føde for både dyr og mennesker. Får og køer giver mælk. Og når dyrene bliver slagtet, får bønderne kød og tøj.

 

4000 f.Kr.: Kileskrift i Sumer
Langt syd for Danmark sker der noget nyt. Mellem floderne Eufrat og Tigris ligger et frugtbart land. Her bor sumererne. De vil gerne handle med korn og frugter. Så får købmændene brug for at kunne skrive. En dag opfinder de det første skriftsprog. De kradser billeder i lertavler med spidse penne. Det kaldes kileskrift. Hvert billede står for et ord. De skriver på linje og læser fra venstre mod højre.

 

3200 f.Kr.: Hieroglyffer i Egypten
Egypterne lærer om skriftsprog af sumererne. Men de laver deres egen skrift. De kalder den hieroglyffer. Det betyder ’hellig skrift’. Hieroglyffer er billedtegn. Det kan være fugle eller dyr. Der gik mange år, før vi kunne læse hieroglyffer. Men i 1799 gjorde nogle franske soldater et vigtigt fund. Ved byen Rosette i Egypten fandt de en stor sten. På den var teksten skrevet med både hieroglyffer og græske bogstaver. Rosette-stenen blev tydet i 1822. Den blev nøglen til at forstå hieroglyfferne.

 

2600 f.Kr.: Keops pyramide bygges
Egypterne kalder deres konge for farao. Han er som en gud. Når en farao dør, skal han leve evigt. Derfor bliver hans lig balsameret, så det ikke rådner. En farao bliver begrav et i en stor pyramide. Herinde ligger hans gravkammer skjult. Graven bliver bevogtet dag og nat. For den rummer rige skatte. Farao Keops pyramide ligger ved Kairo. Det er den største pyramide i Egypten.

 

1000 f.Kr.: Grækerne får et alfabet
Et sagn fortæller, at guden Hermes bragte bogstaverne til Grækenland. Men det passer ikke. Grækerne fik bogstaverne af et folk, der hed fønikerne. Det første bogstav hed Alfa. Og det næste hed Beta. Derfor kaldte de alle bogstaverne for ’Alfa-betet’. Et alfabet indeholder ikke billeder. Det rummer en række tegn, der bruges i stedet for sprogets lyde. Når grækerne skrev bogstaverne efter hinanden, kunne de danne ord. Og med ordene kunne de skrive tekster. Digterne skrev digte om de græske helte og deres bedrifter.

 

776 f.Kr.: Første Olympiske Lege
Grækerne elsker sport. En ung mands største ønske er at kæmpe ved De Olympiske Lege. De finder sted hvert fjerde år i byen Olympia. Der er mange konkurrencer. Man kan kæmpe i løb, længdespring, diskoskast, spydkast og brydning. Det kaldes en femkamp. Man kan også køre om kap med stridsvogne. En olympisk mester vender hjem til sin by som en helt. Han får en krans af laurbærblade på hovedet.

 

700 f.Kr.: Homers digt om Odysseus
Grækernes største digter hedder Homer. Hans lange digte er meget berømte. Homer digter om krigen mod byen Troja. Det digt hedder ”Iliaden”. Et andet af hans store digte er ”Odysseen”. Det handler om helten Odysseus og hans rejse hjem fra krigen i Troja. På rejsen kommer Odysseus til Kyklopernes Ø. Senere går han i land på andre øer. Og møder flere farlige væsner.

 

600 f.Kr.: Kineserne laver billedskrift
Nogle kinesere er gode til at tegne. De tegner billeder på knogler og skildpadde-skjolde. De laver små tegneserier. En dag bliver et billede til et ord. Det er det første kinesiske skrifttegn. Snart findes der mange hundrede. Med tiden skifter tegnene form. De bliver mere enkle. Så kan de lettere males med en pensel. Eller skrives med tus.

 

500 f.Kr.: Den Kinesiske Mur bygges
Kina bliver regeret af en kejser. Han vil gerne beskytte landet mod fjender. I mange, lange år sætter Kinas kejsere tusindvis af mænd til at bygge en kæmpe mur. Den bliver mange hundrede kilometer lang. Muren er bygget af jord og sten. Øverst oppe er der vagttårne. Her kan kejserens soldater holde øje med de fremmede ryttere.

 

200 f.Kr.: Kineserne opfinder papir
Kineserne er dygtige til mange ting. Men de mangler noget godt at skrive på. De prøver med silke. Det er svært. For silken skal være helt glat, når man skriver på den. Laver man fejl, må man begynde forfra. Så finder de på at slibe træ og blande det med vand. Den våde træmasse bliver rullet ud. Bagefter tørrer den i solen og bliver til papir. Det er godt at skrive på.

 

100 f.Kr.: Rom er en storby
Romernes rige har vokset sig stort. Rom er blevet ”verdens navle”. Byen får flere og flere indbyggere. Her bygges store flotte bygninger. Rige romere bor i prægtige villaer. Midt i byen ligger det store torv. Det kaldes Forum. Tæt ved ligger Roms største cirkus. Det hedder Colosseum. Den runde arena bruges til sport og gladiator-kampe. Ingen by har så godt drikkevand som Rom. Vandet kommer fra kilder i bjergene. Gennem lange vandledninger bliver det ført ned til byen. Og samles i store tanke.

 

45 f.Kr.: Julius Cæsar er herre over Romerriget
Julius Cæsar er en dygtig general. Han vil erobre Rom. Og så bliver der borgerkrig. I tre år raser kampen. Men til sidst vinder Cæsar. I fem år bliver han herre over hele Romerriget. Han vil bestemme alt, og til sidst går det galt. Den15. marts år 44 før Kristi fødsel bliver Cæsar myrdet. Efter Cæsars død fortsætter borgerkrigen i 13 år til.

 

Omkring Kristi fødsel: Seneca og Vergil bliver store romerske forfattere
Romerne elsker digte. Deres største digter hedder Vergil. Han skriver det store digt ”Æneiden”. Det handler om Roms historie. Og om helten Æneas. Andre digtere skriver om kærlighed og venskab. Seneca skriver en helt anden slags bøger. Han er filosof. Han skriver om, hvordan folk skal opføre sig. Om det onde og det gode i livet.