Forfatterne



Poul Arndtzen

Er uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom. Er faglærer ved syddansk Erhvervsskole i Vejle siden 1992 og underviser bl.a. i fagene sundhed, ernæring, hygiejne, miljø og produktudvikling. Har gennem 18 år (1975-1992) været husholdnings- og forbrugerkonsulent for husholdningsorganisationerne i Sønderjylland og Vejle amter. Har fra 1997-1999 produceret over 100 radioudsendelser om mad og sundhed på Danmarks Radio’s regionale station, Kanal 94. Har siden 2000 optrådt som tv-kok i 17 udsendelser af “Mad med mere!” på TV Syd. Har fra 2001-2002 været fast madskribent på livsstilsmagasinet ”Bonique” med rubrikken "Poul's Landkøkken". 


Charlotte Hammerberg

Er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom i 1981. Har arbejdet som højskolelærer og som værkstedsleder i køkken/kantineafdelingen på København Amts revalideringsinstitution. Har i mange år arbejdet på Social- og Sundhedsskolen i København. Arbejder i dag på Hotel- og Restaurantskolen i København og underviser primært i sundhed, miljø og naturfag.


Susanne Poulsen

Er uddannet Ernærings- og husholdningsøkonom og har desuden læst en række naturvidenskabelige basisfag på Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole samt pædagogiske fag på DPU. Har 20 års undervisningserfaring, især i erhvervsskoleregi i fagene sundhed, hygiejne og miljø. Er ansat på Hotel- og Restaurantskolen i København og har i denne forbindelse i 10 år arbejdet med pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter.