Lær at tyde madvarernes etiketter

På mange madvarer, som gerne vil fremstå som sunde, står der med stor og tydelig skrift fx "Kun 15 % fedt".

 

De fleste forbrugere laver hurtigt en sammenligning i hovedet med det anbefalede maksimumindhold af fedt i kosten på 30 % fedt og tænker, at det så må det være et fedtfattigt produkt.

 

Men, men, men …

 

Sådan en sammenligning kan du ikke lave – selv om det sikkert er det, fabrikanterne gerne vil have os forbrugere til at gøre.

 

Forklaringen ligger i forskellen mellem vægtprocent og energiprocent. Begge måder at regne på er rigtige, men de giver to helt forskellige resultater, der ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Obs

Procent – % – betyder "per hundrede", dvs. 100-dele.

 

Der er tre forskellige måder at angive den samme mængde på: 3/100 = 0,13 = 13 %.

Vægtprocent (også kaldet masseprocent)

Her beregner vi, hvor mange procent vægten af de forskellige næringsstoffer udgør af varens samlede vægt.

 

På madvarers varedeklaration står der, hvor mange gram næringsstoffer der er i 100 g af varen. Da procent betyder "ud af 100", er det nemt at omskrive antallet af gram fra varedeklarationen til procenter:

 

15 g næringsstof i 100 g madvare = 15 g/100 g = 0,15 = 15 %.

 

Dette er en vægtprocent.

Energiprocent

Her beregner vi, hvor mange procent energien af de forskellige næringsstoffer udgør af varens samlede energiindhold.

 

Vi ved, at 1 g fedt giver 38 kJ.

 

Hvis der i et cremefraicheprodukt fx er 15 g fedt, bliver energien fra fedt:

 

38 kJ/g x 15 g = 570 kJ.

 

For cremefraichen er 100 % af energien = 640 kJ.

 

Energiprocent for fedt er derfor: 570 kJ/640 kJ = 0,89 = 89 %.

 

De 15 % fedt, som fabrikanterne skriver med stort, er jo ikke forkert, men man skal huske på, at det er en vægtprocent og ikke energiprocent, så man kan ikke sammenligne med de anbefalede maks. 30 %.

 

De maks. 30 %, som Fødevarestyrelsen anbefaler, er energiprocent, og derfor skal mængden af fedt i madvaren omregnes til en energiprocent.

Vidste du, at...

man kun må kalde en vare light eller let, hvis den indeholder 50 % mindre fedt eller 30 % mindre sukker end i et tilsvarende standardprodukt?

Beregning af måltider og dagskost

Hvis du ønsker at finde energiindholdet og energifordelingen af et måltid, er det en god idé at opsætte det i et skema for at kunne beregne det.

 

Det er nødvendigt at finde oplysninger om madvarerne enten på deres varedeklarationer eller i en levnedsmiddeltabel.

 

Her er et eksempel på en beregning af et morgenmåltid.

 

Morgenmaden består af:

 

  • 1 portion cornflakes (40 g) med letmælk til (2 dl)
  • 1 glas appelsinjuice (2 dl).

 

Ud fra tallene på varedeklarationer kan man beregne det faktiske energiindhold i morgenmaden, og hvordan energien er fordelt.

E2

Tabellen viser en udregning af energiindholdet og energifordelingen for et morgenmåltid der består af 40 g cornflakes, 2 dl letmælk og 2 dl appelsinjuice. De røde tal i rækkernes øverste højre hjørne viser de enkeltes madvarers energiindhold (for 100 g af varen). De sorte tal viser madvarernes energiindhold for den mængde, der er indtaget. I 5. række er tallene lagt sammen, så du kan se, hvor meget energi og hvor mange næringsstoffer der i alt er i morgenmaden. I 6. række bliver mængden af næringsstoffer omregnet til energi. De gule tal i øverste højre hjørne viser, hvor meget energi der er i 1 g af madvaren. Tjekfeltet for enden af rækken bruges til at tjekke udregningen. Tjekfeltet skal sammenlignes med energien i alt i 5. række. I 7. række omregnes energien fra hvert næringsstof til procent af den samlede mængde energi. Her er igen et tjekfelt, hvor de udregnede tal i rækken bliver lagt sammen. De to tjekfelter vil ofte være lidt forskellige fra de tal, de skal tjekkes op mod; det kan fx skyldes afrundinger af værdierne i varedeklarationen. Men er der stor forskel på de to tal, har man nok lavet en regnefejl. Energiindholdet og energifordelingen for måltidet kan nu sammenlignes med det anbefalede energiindtag og energifordeling.

Som det fremgår, skal der regnes en del, før du når frem til nogle brugbare tal for et måltid. Det bliver meget omfattende, hvis man skal regne på en hel dagskost! Derfor er der heldigvis computerprogrammer, som kan hjælpe med at udregne det hele for dig. I disse programmer skal du blot indtaste hvilken madvare, du har spist og hvor meget, så regner programmet resten ud.

 

Som sosu-hjælper kan du have brug for at kunne udregne dagskosten for en borger. Det kan være for at registrere, om borgeren får energi nok (småtspisende). Eller det kan være for at registrere, om borgeren får for meget energi (overvægtige).

 

Der findes flere forskellige programmer – på skoler bruges ofte fx Winfood eller Kend din kost.

 

Fødevaredirektoratet har også en let, lille, gratis kostberegner, som dog ikke er så omfattende.

 

Du kan hente Fødevaredirektoratets lille levnedsmiddeltabel på dette link.

Vidste du, at...

valget af drikkevarer, og hvor meget energi disse indeholder, kan have stor betydning for ens daglige energiindtag, især hvis man er småtspisende?

Speak