Kroppens temperatur

Mennesket er ligesom andre pattedyr og fugle ensvarme. Det vil sige, at kropstemperaturen holdes næsten konstant, uanset omgivelsernes temperatur. Det er meget vigtigt, at kropstemperaturen er konstant, da enzymerne i kroppen er meget temperaturafhængige. En konstant legemstemperatur er afhængig af, at den varme, der dannes i kroppen, er lig med det varmetab, der sker fra kroppen til omgivelserne.

Varmeproduktion

Varmproduktionen kommer fra cellernes stofskifte (forbrænding) og især muskelcellernes stofskifte. Ved cellernes stofskifte omdannes næringsstofferne i cellerne til energi, og en del af den energi, der dannes, vil være varmeenergi. Ved større muskelarbejde øges forbrændingen, og derfor bliver der også dannet mere varme.

Kropstemperaturen

Temperaturen er ikke ens overalt i din krop. Man kan inddele legemet i to zoner:

 

  • Den indre zone, som er de indre organer, har normalt en kropstemperatur på 37 °C. Hvis du opholder du dig i kolde omgivelser, forsøger kroppen at holde denne temperatur konstant.
  • Den ydre zone, som er huden, har en lavere kropstemperatur, der normalt svinger mellem ca. 28 og 35 °C. Denne temperatur er meget afhængig af omgivelsernes temperatur. Hudens temperatur er normalt 34-35 °C, men kan ved ophold i kolde omgivelser falde helt til 20 °C, specielt på dine hænder og fødder.
D1

Varmemæssigt kan kroppen inddeles i en indre del, hvor kropstemperaturen er 37 °C og en ydre del, hvor temperaturen generelt er lavere. Temperaturen kan være forskellig fra kropsdel til kropsdel.

Temperaturregulering

Kroppens temperatur vedligeholdes ved en balance mellem den varmemængde, din krop producerer, og den varmemængde, din krop afgiver til omgivelserne. Denne balance styres af hypothalamus i hjernen, der indeholder et temperaturregulerende center, der kan ændre på både varmeproduktionen og varmeafgivelsen.

 

Fire forskellige måder

Der findes fire forskellige måder, hvorpå kropstemperaturen kan reguleres:

 

  • Varmestråling, som sker vha. blodkredsløbet i huden. Ved stråling bringes der varme til hudens overflade, og denne varme afgives til omgivelserne
  • Fordampning, som sker vha. svedkirtler og huden. Her bringes varmen til svedkirtler og hudens overflade, hvorved der afgives en øget mængde sved
  • Konvektion, som sker vha. huden. Huden opvarmes eller afkøles af luften i omgivelserne
  • Varmeledning, hvor varme ledes ved direkte kontakt med genstande, som enten er koldere eller varmere end huden.
D2

Varme fra kroppen fjernes via huden. I huden er der mange blodkar, som varmen fra kroppens indre føres til, således at varmen kan afgives fra hudoverfladen ved forskellige processer som varmestråling, fordampning, varmeledning og konvektion.

I varme omgivelser

Hvis omgivelserne er varmere end din hud og kropstemperaturen, kan der opstå problemer med varmeafgivelsen fra din krop. Din krop vil hele tiden optage varme ved konvektion, (dvs. at huden opvarmes af luften) og varmestråling, mens der kun kan fjernes varme ved fordampning.

 

Ved høj luftfugtighed og ved meget høje temperaturer i omgivelserne kan den store svedproduktion ikke fjernes ved fordampning, og så oplever du, at sveden løber ned ad din krop.

 

I kolde omgivelser

Hvis omgivelserne er koldere end huden og kropstemperaturen, vil din krop forsøge at holde på varmen ved at mindske varmeafgivelsen. Dette kan gøres ved at nedsætte varmstrålingen. Din krop kan også øge varmeproduktionen, ved at stofskiftet i cellerne stiger.

 

Er der brug for at producere mere varme, vil du begynde at få kulderystelser. Ved kulderystelser begynder dine skeletmuskler at sitre, og dermed øges muskelstofskiftet (forbrændingen), hvilket medfører en større varmeproduktion.

 

Feber

Hvis kroppen angribes af mikroorganismer, kan det temperaturregulerende center forhøje kropstemperaturen, så du får feber. Feber opstår, når mængden af affaldsstoffer (pyrogener) fra de hvide blodlegemer stiger, og denne stigning registreres af det temperaturregulerende center. Først nedsættes varmetabet ved at mindske blodgennemstrømningen i huden, hvilket kan medføre at din hud bliver bleg og kan føles kold. Derefter opstår der kulderystelser, som øger varmeproduktionen.

 

Feber forbedrer immunsystemets arbejdsevne, ved at de hvide blodlegemer deler sig og arbejder hurtigere og mere effektivt, og samtidig nedsætter det mikroorganismernes aktivitet. De bliver mere sløve og dermed nemmere at angribe.

Speak

 

Video

Se, hvordan varmen i kroppen reguleres