Faglig læsning

Du vil formentlig høre om faglig læsning mange gange i løbet af din uddannelse. Faglig læsning er en særlig form for læsning, hvor formålet er, at du lærer så meget som muligt af det, du læser. Det kræver, at du er en aktiv læser og at du er bevidst om, hvordan du læser forskellige tekster.

På denne side får du hjælp til den faglige læsning. Dels kan du læse om, hvordan du kan arbejde med før-, under- og efterlæsning. Og dels får du en række redskaber, der gør det lettere for dig at få noget ud af din læsning. De fleste af redskaberne kan også bruges i andre situationer, fx ved forberedelse, ved undervisning i klassen og i gruppearbejde.

Før-, under- og efterlæsning

På denne side kan du få hjælp til den faglige læsning før du læser, når du læser og efter du har læst. Du finder alle de nævnte redskaber under punktet Redskaber, hvor der også er en beskrivelse af de enkelte redskaber.

 

Før du læser

1. Sæt dig ind i, hvad du skal have ud af at arbejde med det emne, du nu skal i gang med.

2. Find ud af, hvad du ved om emnet i forvejen ved at gøre én af disse ting:

  • Lav et mindmap over det, du allerede ved om emnet
  • Drøft med en makker, hvad I ved om emnet
  • Udfyld første kolonne i VØL-skemaet. (Redskab: VØL-skema)

3. Overvej, hvad du gerne vil have ud af at læse teksten. Brug fx disse spørgsmål:

  • Hvad er dit læsemål? (Redskab: Læseformål og læsestrategi)
  • Hvad er dit læseformål (Redskab: Læseformål og læsestrategi)
  • Hvilke spørgsmål vil du gerne have svar på? (Redskab: Stil spørgsmål til teksten)

4. Gå i gang med teksten med overblikslæsning:

  • Se på overskrifter, underoverskrifter, tabeller, illustrationer og faktabokse
  • Dan dig et overblik over teksten:
    • Hvad handler teksten om?
    • Hvor står de oplysninger, du har brug for?

Når du læser

1. Læs nu teksten omhyggeligt:

  • Tag noter undervejs. Du kan fx et af skemaerne nederst på siden (Redskab: 2-kolonne-notater, Matematiknotater, Årsag-følge-kort)
  • Slå ord op, som du ikke kender i forvejen. Udfyld evt. ordkendskabskort eller opbyg din egen ordliste. (Redskab: Ordkendskabskort, Ordliste)
  • Stil spørgsmål til dig selv, mens du læser.

Efter du har læst

Arbejd videre med stoffet, fx på en af disse måder:

  • Lav et mindmap over det, du har læst
  • Udfyld 3. kolonne i VØL-skemaet (Redskab: VØL-skema)
  • Arbejd med en eller flere af opgaverne til temaet, efter aftale med din underviser

Redskaber

På denne side er der en masse redskaber, du kan bruge til den faglige læsning. Du kan printe og udfylde skemaerne.

 

Skemaer til print og udfyldelse

 

VØL-skema

 

 

 

 

 

Du kan bruge VØL-skemaet til at forberede dig til et bestemt emne inden du går i gang og til at evaluere bagefter. 

Skemaet har tre kolonner:

V: Hvad ved jeg? Her skriver du kort eller i stikord, hvad du allerede ved om det emne, du skal i gang med. På den måde bliver det lettere for dig at planlægge, hvordan du vil arbejde med stoffet.

Ø: Hvad ønsker jeg at lære? Her skriver du, hvad du gerne vil have ud af at arbejde med stoffet. Det kan både være noget teoretisk (viden) eller noget praktisk (færdigheder).

L: Hvad har jeg lært? Her evaluerer du i slutningen af undervisningen. Hvad fik du ud af det? Lærte du det, du havde planlagt? Hvad nu?

 

Læseformål og læsestrategi

 

 

 

 

Du kan bruge dette skema før du læser en teksten. Ideen med skemaet er, at du finder ud af hvorfor du læser, hvad du vil lære af det og hvordan du læser.

Hvis du svarer på de tre spørgsmål inden du går i gang med at læse, får du mere ud af læsningen.

Ordkendskabskort

  

 

 

Du vil støde på mange nye ord i løbet af din uddannelse. Hvis du vil lære de nye ord rigtig godt at kende, er det en god ide, at lave et ordkendskabskort på hvert ord. På den måde finder du ud af, hvad ordet betyder og i hvilke sammenhænge man kan bruge det. 

Ordliste

 

 

 

Du vil ofte få brug for at slå ord op. Det kan være en hjælp for dig at samle forklaringerne på de nye og svære ord i din egen ordliste, når du har slået dem op i din lærebog eller en ordbog. Du kan evt. lave et ark til hvert bogstav. 

Stil spørgsmål til teksten

 

  

 

 

Når du læser en tekst, kan der enten være noget, du ikke forstår eller noget, som du gerne vil vide mere om. Derfor kan det være en fordel undervejs at udfylde et skema med spørgsmål til teksten, som du gerne vil have svar på. Det kan være, at nogle af svarene dukker op i senere i teksten, andre må du selv lede efter eller stille i klassen.

 

To-kolonne notater

 

 

Der er mange måder at tage notater på. Dette skema er opbygget med to kolonner, hvor du skriver emnet til venstre og selve noterne til højre. På den måde får du let et overblik over det, du har skrevet.

 

Matematiknotater

 

 

 

 

Når du arbejder med matematik eller naturfag er der nogle gang brug for at tage notater på en lidt anden måde, end du plejer.

Matematik og naturfag starter ofte med et problem, som du skal løse ved at bruge matematiske metoder for at nå frem til et resultat eller et svar.

Skemaet består af 5 felter:

Problem: Her skriver du, hvilket problem, du skal løse, eller hvad det er, du skal finde svaret på.

Oplysninger: Her skriver du alt det, du ved om problemstillingen

Model og metode: Her skriver du, hvordan du vil finde frem til et resultat

Udregning: Her laver du dine mellemregninger.

Facit: Her skriver du resultatet, formuleret som et svar.

 

Årsag-følge-kort

 

 

 

 

 

Specielt inden for naturfag er der mange sammenhænge at holde styr på, og derfor kan det være bedre at bruge et årsag-følge-kort end almindelige notater.

Notaterne består af flere kasser, der følger efter hinanden.

I første kasse skriver du hvad der sker (fx. at det er meget varmt)

I næste kasse skriver du hvad der sker ved det (fx. at man begynder at svede). Ofte vil man kunne udfylde alle kasserne, fordi der er flere følgevirkninger, fx. at man bliver tørstig (kasse 3) og at man drikker meget vand (kasse 4