Holberg_JPG

Ludvig Holberg

Den Stundesløse

Det er ikke ualmindeligt at høre chefen eller måske bare ens travle far udbryde: "Jeg arbejder 70 timer om ugen. Jeg har slet ikke tid lige nu. Der er virkelig knald på!".

 

Men har han mon i virkeligheden ikke knald i låget, fristes den stille betragter til at spørge.

 

Snakker han ikke bare hele tiden om alle sine meritter? Lytter han til sine børn, når det er allermest vigtigt? Har han ikke bare travlt med at have travlt?

 

Måske lider han af stress, og hvem kender i dag ikke også den følelse i et vist omfang? Men hvor går grænsen?

 

 

Disse meget moderne menneskelige træk havde Holberg allerede blik for i den tidlige oplysningstid.

 

Formålet med Den Stundesløse og hans andre komedier var at oplyse folk til at blive aktive medborgere og ikke bare maskindele i samfundet.

 

Hans parodi fanger noget af det mest almenmenneskelige, som aldrig mister sin aktualitet.