Jomfruen og dværgekongen
"Jomfruen og dværgekongen" er en tryllevise om magi, magt, sex og fortabelse.
Den smukke jomfru Ermerige lever et dobbeltliv: om dagen på slottet, om natten i bjerget hos dværgenes konge. Det splittede liv fører til fortabelse og død.
Visens omdrejningspunkt er Ermeriges dobbeltliv og konsekvensen heraf. Problematikken ses i de enkelte strofter, i de arketypiske karakterer, i stederne, hvor handlingen udspilles, og i symbolske elementer i teksten.
Men hvorfor er denne konflikt så hård?
Hvorfor kan Ermerige ikke løsrive sig - eller leve i fred med sin dværg?
I folkeviser som denne kan vi spore os tilbage til et af grundlagene for de væsener og den tematik, vi nu ser udfoldet i nogle af verdens største salgssuccesser i underholdningsindustrien,
fx World of Warcraft og Ringenes Herre.