Det arabiske forår – hvordan har det udviklet sig?

 

Som du kan læse i bogen Paroles francophones, begyndte det arabiske forår i Tunesien i 2010. En ung mand, Muhammed Bouazizi, satte ild til sig selv i frustration over, at myndighederne havde gjort det svært for ham at leve af sin grøntsags-vogn. Egentlig var han uddannet akademiker, men da han ikke kunne finde et akademisk arbejde, var han økonomisk afhængig af at sælge grøntsager. Hans selvmorderiske handling blev startskuddet til en række demonstrationer i Tunesien. Mange i befolkningen oplevede, ligesom Muhammed Bouazizi, en indestængt vrede over manglende fremtidsmuligheder og politisk stilstand. Efter en periode med demonstrationer gik den tunesiske præsident, Ben Ali, af.

 

Herfra spredte bevægelsen, som man døbte ’det arabiske forår’, sig til flere lande i Mellemøsten. Mange havde store forventninger til en udvikling mod demokrati og frie valg i Mellemøsten, men det arabiske forår udviklede sig meget forskelligt fra region til region:

 

I Egypten og Yemen resulterede demonstrationerne i, at præsidenterne blev afsat eller flygtede fra præsidentposten. I Marokko og Jordan medførte demonstrationerne mindre reformer, der (i hvert fald for en periode) har tilfredsstillet befolkningerne, men som nok mest er symbolske. Der demonstreres ikke længere nævneværdigt i hverken Marokko eller Jordan, selv om levevilkårene og den politiske situation stort set ligner tiden før 2010.

 

I Libyen og Syrien reagerede regimerne meget voldsomt mod deres egne befolkninger. I disse to lande er der i dag borgerkrig, som har varet flere år og har sendt flere millioner på flugt til nærområderne og til Europa. Nogle politiske kommentatorer mener, at man ikke bør kalde det en ’borgerkrig’, men snarere en ’krig mod borgerne’ for at understrege, at præsidenterne kaster bomber mod deres egne landsmænd, som de anser for forrædere.   

 

Det er svært at spå om, hvordan situationen vil udvikle sig. Har det arabiske forår været spildte kræfter? Der har været - og er stadig mange steder - et pres fra befolkningerne for at leve i frihed og fred, men det er usikkert, hvad fremtiden bringer. Især er situationen meget svær i Libyen og Syrien.

 

 

Tip: Læs mere her / kilde: Nagieb Khaja: ”Du må ikke græde - for så mister du blod. Reportager fra borgerkrigen i Syrien”, Gyldendal, 2017

 

 

Traduction – oversæt til fransk

 

Det arabiske forår begyndte i 2010 i Tunesien. I Tunesien, i Yemen og i Egypten gik de politiske ledere af. Men det arabiske forår har udviklet sig på forskellige måder i andre lande. I dag er der borgerkrig i Libyen og Syrien. Det er svært at sige, hvordan det vil ende.

 

begynde  commencer (brug le passé composé)

gå af  her: partir

på forskellige måder  de différentes façons

vil ende  finir (brug le futur proche)

 

 

Le bilan des révolutions arabes

 

  1. Allez sur ce site : www.youtube.com/watch?v=KFai0bmUyOE  et visionnez le documentaire en dessin animé (environ deux minutes).

  2. Répondez aux questions suivantes:
    a. Quels sont les six pays touchés par le printemps arabe ? (Husk at sætte artikel foran landenavne)
    b. Selon le documentaire, combien y a-t-il de morts en Syrie à ce moment (på dette tidspunkt)?
    c. Selon le documentaire, il y a plusieurs problèmes au Yemen. Nommez au minimum un problème.  
    d. Qu’en est-il devenu (hvad er det blevet til) du printemps arabe au Bahrein et en Egypte?

 

 

Tip: Hvis du vil arbejde videre med krigen i Syrien, kan du kigge forbi denne hjemmeside: www.liberation.fr/apps/2017/02/le-ptit-libe-guerre-en-syrie/#/ Her kan du læse mere om krigen i Syrien og herefter teste din viden i en quiz.

 

Tip: Læs mere om migration samt et portræt af en ung pige, som er flygtet fra Syrien: www.liberation.fr/apps/2015/10/le-ptit-libe-migrants/#/0/  Vælg tre pointer i artiklen, som du finder vigtige. Fortæl om disse pointer på fransk.

 

Tip: Læs tegneserien ”L’Arabe du futur”, udgivet i tre bind i årene 2014-2016, skrevet og tegnet af Riad Sattouf. Tegneserien (en såkaldt ’graphic novel’) er oversat til flere sprog, herunder dansk med titlen ”Fremtidens araber”. Det første bind af tegneserien vandt prisen for årets bedste tegneserie i Frankrig i 2015.

Riad Sattouf har en fransk mor og en syrisk far. Han er født i Frankrig og er vokset op i Frankrig, Libyen og Syrien. I den selvbiografiske tegneserie fortæller Riad Sattouf bl.a. om sin skolegang i Syrien, et socialistisk militærdiktatur, regeret af Hafez al-Assad. Her gik Riad i skole i 1980’erne, og han fremstiller skolen som et spejl af det diktatoriske samfund: Eleverne skal lære alt udenad (fx recitere vers fra Koranen uden at forstå meningen med det, de lærer udenad), og eleverne skal for enhver pris elske landets præsident. Hvis man ikke kan sine lektier eller stiller undrende spørgsmål, giver skolelæreren smæk med en lang træstok.

 

 


Le printemps arabe – écrivez des cartes postales

Vous avez projeté un voyage au Maroc avec quelques amis. La veille du départ, l’un d’eux se casse la jambe ! Dans chaque nouvelle ville au Maroc, vous envoyez une carte postale à cet ami. Écrivez trois cartes postales de trois villes différentes. Restez dans le ‘format’ carte postale :

  • Parlez de la ville.
  • Parlez de ce qui vous a étonné ici.
  • Parlez des effets du printemps arabe (s’il y en a).
  • Parlez du temps (vejret).
  • Souhaitez bonne rémission (god bedring) à votre ami.

 

Le Maroc en film – les problèmes sociaux liés au printemps arabe ?

Dans le film « Rock the Casbah » (på dansk ‘Et hus i Marokko’, 2014) de Laïla Marrakchi (2013), nous voyons un Maroc qui s’exprime sur les problèmes sociaux au Maroc. Dans le film, trois sœurs viennent à la maison à Rabat au Maroc pour l’enterrement de leur père, le grand patron de la famille.

 

Tip: Filmen kan købes med danske og franske undertekster.

 

 

1. Divisez la classe en trois groupes. Chaque groupe est responsable de noter des mots clés et des phrases sur leur point. Les points sont :

 

  • le rôle des femmes dans la maison et en dehors de la maison
  • la différence des droits (rettigheder) des hommes et des femmes
  • le droit de succession (arveret)

 

2. Après le film : Travaillez quelques minutes pour préparer vos phrases et écrivez-les au tableau. Essaiez d’établir un lien entre vos phrases et ce que vous avez appris sur le Maroc et sur le printemps arabe dans ce chapitre du livre.

 

3. Devoir écrit. Prenez le point de vue de l’avocat qui dévoile (afslører) le contenu du testament. Rédigez quelques lignes en décrivant ce que vous avez vecu pendant la réunion avec la famille Hassan. À la fin du texte, incluez la vue de l’avocat sur le droit de succession. Vous pouvez inventer, bien sûr.

 

 

Dilem, un caricaturiste algérien

1. Allez sur www.courrierinternational.com/article/2012/10/14/dilem-en-algerie-le-dessinateur-a-toujours-devance-le-redacteur pour voir une interview avec Dilem. Visionnez deux fois.

 

2. Terminez les phrases de Dilem:

Avant, il n’y avait pas…

Un dessinateur doit…

Ce que je dis dans un dessin…

 

3. Pendant l’interview, on voit des dessins faits par Dilem. Choisissez un des dessins (cliquez sur le bouton ‘pause’) et faites-en une description. Utilisez le modèle à la fin du livre. Si possible, renseignez-vous (undersøg) sur Internet pour connaître l’actualité ou l’histoire derrière le dessin.

 

 

Tips til videre læsning på dansk:

  • Læs mere om det arabiske forår i bogen ”Det arabiske forår – folkelige protester og politisk opbrud i den arabiske verden” af Anders Schultz og Lars Døssing Rosenmeier, Systime, 2014.