Kommende og afholdte arrangementer i kunstforeningen

Generalforsamling 2016

mandag d. 23. januar, 2017 i Trykkeriet

Kom med til Kunstforeningens årlige ordinære generalforsamling mandag d. 23. januar 2017. Efter generalforsamlingen er der traditionen tro middag og udlodning af værker indkøbt i 2016.

SE INVITATIONEN HER

 

Kunstforeningens årlige julearrangement

Musikalsk indslag ved KATINKA

Torsdag d. 1. december 2016

  

Så er det blevet tid til Kunstforeninges årlige julearrangement, som igen i år byder på et musikalsk indslag, god mad og hygge.

 

Vi glæder os til at skyde julen i gang i godt selskab!

 

SE INVITATIONEN HER 

Neel Jans

Mød Kunstneren

Kom med når Neel Jans fortæller om sin udstilling "Crossing the Bridge, Passing the Tunnel"

i Bredgade Kunsthandel tirsdag d. 1. november klokken 17-19

Arrangementet er gratis og er både for medlemmer og gæster.



 

Ebbe Switzer

Udstilling i Trykkeriet

Oktober 2015 

© Ebbe Swvtzer


Ebbe Svitzer (f. 1959) udstillede sine billeder i Trykkeriet i oktober.

Ebbes motiver består af virkelige og fantasiskabte bestanddele sammensat i en fælles univers i form af opstillinger. Naturmotiverne er inspireret af den danske og Nordatlantiske natur, malet direkte i naturen, efter fotos og skitser, eller simpelthen efter fri fantasi.

Claude Monet på Ordrupgaard

Omvisning

 

Claude Monets tidløse malerier står som nogle af kunsthistoriens mest ikoniske værker. Kom med på Ordrupgaard når Kunstforeningen arrangerer rundvisning mandag d. 26. september klokken 17.00

 
KLIK HER FOR INVITATION

Laura Stamer

Udstilling i Trykkeriet

Maj 2016 


© Laura Stamer


Laura Stamer er født i 1976.

Uddannet på Arkitektskolen, og har været assistent for Suste Bonnén. Laura har blandt andet udstillet på: Gl. Holtegaard, Davids Samling og Kunsthal Aarhus.

Grundlæggende er Laura optaget af samspillet mellem rum, krop og identitet. Hun arbejder med arkitekturen som grundlag for undersøgelser af hjemlighed og intimitet, og som sted, der åbner for sansning af lys og mørke. Hun er interesseret i fotografiets muligheder som dokumentarisk værktøj, men i høj grad også dets potentiale for et malerisk abstrakt udtryk, dets stoflighed, materialitet og farve.

 

Niki de Saint Phalle

Onsdag d. 27. april kl. 1700


© Niki de Saint Phalle

Kom med på Arken hvor vi har arrangeret en omvisning i udstillingen NIKI DE SAINT PHALLE.
Efter omvisningen vil det være muligt (for egen regning) at spise dagens ret i cafeen.
Tilkendegiv i din tilmelding om du ønsker at deltage i spisningen eller ej. 

KLIK HER FOR INVITATION

Rasmus Bregnhoej

Udstilling i Trykkeriet

Marts 2015 


© Rasmus Bregnhøj


Rasmus Bregnhøi er født i 1965.

Udannet på Danmarks Designskole. Har illustreret over 100 billedbøger for børn.

Modtog i 2008 Kulturministeriets Illustratorpris, Søren Gyldendals Rejselegat i 2010, Bolonga Childrens Book fair 2010, 2011 og 2015, Ibbys List of Honour 2010. Modtog i 2013 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat

 

Billederne udført med tusch på papir bevæger sig i grænselandet mellem drøm og virkelighed.

Med referencer fra popkultur og litteraturen til de mere dagligdags dramaer fortæller Rasmus Bregnhøi,fra det helt nære til det mere globalt politiske i et sært naivt billedsprog uden facit.

Riddersalen

Kabaret i Riddersalen
Torsdag d. 31. marts kl. 18.30

 

 

SE HELE INVITATIONEN HER

Generalforsamling 2016

Onsdag d. 27. januar, 2016 i Trykkeriet

Kunstforeningens årlige ordinære generalforsamling blev afholdt onsdag d. 27. januar 2016. Efter generalforsamlingen var der traditionen tro middag og udlodning af værker indkøbt i 2015.

SE REFERATET HER
SE LISTEN OVER VINDERE HER
SE FORMANDENS BERETNING HER

 

Kunstforeningens årlige julearrangement

Musikalsk indslag ved Nikolaj Nørlund

Onsdag d. 2. december 2015

  

Så er det blevet tid til Kunstforeninges årlige julearrangement, som igen i år byder på et musikalsk indslag, god mad og hygge.

 

Vi glæder os til at skyde julen i gang i godt selskab!

 

SE INVITATIONEN HER 

Christian E. Dinesen

Udstilling i Trykkeriet

December 2015 



© Christian E. Dinesen


Christian E. Dinesen udstillede sine farverige billeder i Trykkeriet i december.

Edition Copenhagen

Omvisning og kunstkøb

torsdag d. 19. november 2015

© Edition Copenhagen

 

Edition Copenhagen er et galleri og litografisk værksted for dansk og international kunst.

 

Kom med kunstforeningen til en omvisning i det grafiske værksted og se de nyeste udgivelser af fx Martin Bigum, Michael Kvium, Malene Landgreen, Julie Nord og andre.

 

Under besøget køber vi i fællesskab to-tre værker til kunstforeningens udlodning i januar 2016.

 

SE INVITATION HER

 

Yayoi Kusama

Omvisning på Louisiana

Tirsdag d. 3. november kl. 17.00

© Yayoi Kusama

Yayoi Kusama (f. 1929) er de seneste årtier blevet verdenskendt for sit univers af farvestrålende, vidt forgrenede mønstre, der dækker overfladerne på malerier og skulpturer og breder sig ud i hele rummet. Midt i dette grænseløse visuelle univers står Kusama selv, ofte iklædt mønstret tøj, der får hende til at gå i ét med sin kunst.


Marie Laurberg, der er kurator på Louisiana, vil introducere os til Kusamas værk og vise rundt på udstillingen.  Efter omvisningen er der mulighed for at spise (for egen regning) i Louisianas cafe. Vi bestiller bord, så vi alle kan sidde sammen.


KLIK HER FOR INVITATION

Jonas Lautrop

Udstilling i Trykkeriet

Oktober 2015 

© Jonas Lautrop


Jonas Lautrop (f. 1974) bor i det nordvestlige Skåne i udkanten af en skov. Dér samler han birkebark fra faldne træer. Birkebarken renses på bagsiden og lægges i pres. Efter nogle dage er det klar til at blive tegnet på.

Jonas Lautrop har tidligere udstillet solo i Atelier Nyboder og hos Sonja Vesterholt – og har også et kunstnerisk samarbejde med sin far Peter Lautrop

Erichsens Palæ

Torsdag den 29. oktober kl. 17.00

 

© Erichsens Palæ/Danske Bank


Erichsens Palæ er opført i 1797 af C.F. Harsdorff. Palæet er i dag en del af Danske Banks hovedsæde.

Kom med, når Peter Clemensen fra Danske Bank viser rundt i palæet og fortæller om dekorationer og interiør, samt om samtidens politiske uroligheder, bl.a. Napoleonskrigene, Slaget på Reden og Københavns bombardement.

Besøget afsluttes med sandwich, vin og chokolade i bankens repræsentationslokaler i Peschiers Gård.


KLIK HER FOR INVITATIONEN

Cool Moderne på Gammel Holtegaard

Torsdag d. 24. september, kl. 17


© Gl. Holtegaard

Kom med på Gl. Holtegaard hvor Vibeke Pedersen Gether viser os rundt i undstillingen COOL MODERNE.

Efter omvisningen spiser vi i Spiseriet. Der vil også være mulighed for at se den smukke barokhave. 

KLIK HER FOR INVITATION

Omvisning på Københavns Rådhus

Torsdag d. 7. maj kl. 16.30

© Københavns Rådhus

 

Kom med bag facaden på Københavns rådhus, og få et indblik i nogen af de mange historier om byens fineste hus.

 

Vi slutter omvisningen med et glas mousserende vin og en rådhuspandekage.

 

Der er et begrænset antal pladser, derfor er arrangementet kun for kunstforeningens medlemmer. Pris 50 kroner.

 

KLIK HER FOR INVITATION

Eftermiddag i selskab med Martin Bigum

Tirsdag d. 21. april, 16-17.30

Kunstforeningen inviterer alle på Gyldendal til en eftermiddag i selskab med Martin Bigum.

 

Hør multikunstneren Martin Bigum fortælle om sin kunst med udgangspunkt i sin nyligt udgivne ”Min personlige kunsthistorie”.

 

Efterfølgende er der mulighed for at få signeret sin (selv) medbragte bog

 

Man må medbringe én gæst.

 

KLIK HER FOR INVITATION 

Anders Morgenthaler

Udstilling i Trykkeriet

marts-april 2015

 

 

Fra marts til maj udstillede Anders Morgenthaler et udvalg af sine litografier i Trykkeriet.

 

Omvisning i designfællesskabet Designer Zoo

Tirsdag d. 7. april, kl. 16-17.30

© Designer Zoo

 

I april havde vi en spændende omvisning i Designer Zoo, som ud over butik og galleri også huser syv unikadesigneres værksteder. Under omvisningen besøgte vi 3-4 arbejdende kunstneres værksteder og hørte om arbejdsprocesser, formgivning og design. 

 

Kunstomvisning på Christiansborg

Onsdag d. 25. marts, kl. 18-20.30

© Gyldendals billedarkiv

 

Oplev en bred vifte af danske malerier på nært hold - lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter - når kunstforeningen inviterer til omvisning på Christiansborg.

 

Besøget starter med spisning i Snapstinget.

 

Der er begrænset antal pladser. Derfor er arrangementet kun for kunstforeningens medlemmer. Pris 50 kr.

 

KLIK HER FOR INVITATION

Generalforsamling 2015

Tirsdag d. 27. januar, 2015 

Alle de udloddede værker (på nær skulpturer) hænger i Trykkeriet i hele januar måned.

 

Kunstforeningens årlige ordinære generalforsamling blev afholdt torsdag d. 27. januar 2015. Efter generalforsamlingen var der traditionen tro middag og udlodning af værker indkøbt i 2014.

 

Følg med i, hvilke værker der bliver valgt under fanebladet Udlodning her på hjemmesiden.

 

Tak for en dejlig aften!

 

SE LISTEN OVER VINDERNE HER

Camilla Lender

Udstilling i Trykkeriet

december 2014 - januar 2015

© Camilla Lender

 

I december måned udstiller vi værker af billedkunstner Camilla Lender i Trykkeriet. Malerierne rummer et fabulerende, frodigt og farverigt univers med kvinder, blomster og fugle.

 

Forespørgsel på værkernes pris: kontakt camilla@lender.dk

 

Kunstforeningens årlige julearrangement

Musikalsk indslag ved Frodegruppen 40

Torsdag d. 4. december 2014

 © Frodegruppen 40/Elektrolyt

 

Så er det blevet tid til Kunstforeninges årlige julearrangement, som igen i år byder på et musikalsk indslag, god mad og hygge.

 

Vi glæder os til at skyde julen i gang i godt selskab!

 

SE INVITATIONEN HER 

Erichsens Palæ

Omvisning i et af Københavns fineste nyklassicistike palæer

Tirsdag d. 18. november

© Erichsens Palæ/Danske Bank

 

Erichsens Palæ er opført i 1797 af C.F. Harsdorff. Palæet er i dag en del af Danske Banks hovedsæde.

 

Kom med, når Peter Clemensen fra Danske Bank viser rundt i palæet og fortæller om dekorationer og interiør, samt om samtidens politiske uroligheder, bl.a. Napoleonskrigene, Slaget på Reden og Københavns bombardement.

 

Besøget afsluttes med sandwich, vin og chokolade i bankens repræsentationslokaler i Peschiers Gård.

 

KLIK HER FOR INVITATION
 

Steen Jacobsen

Udstilling i Trykkeriet

november-december 2014

© Steen Jacobsen

 

I november måned udstiller vi værker af kunstner Steen Jacobsen i Trykkeriet. Malerierne er farverige og fantasifulde, og bevæger sig mellem det figurative og abstrakte.

 

Værkernes priser kan ses på den ophængte billedliste i Trykkeriet. 

 

Edition Copenhagen

Omvisning og kunstkøb

tirsdag d. 11. november 2014

© Edition Copenhagen

 

Edition Copenhagen er et galleri og litografisk værksted for dansk og international kunst.

 

Kom med kunstforeningen til en omvisning i det grafiske værksted og se de nyeste udgivelser af fx Martin Bigum, Michael Kvium, Malene Landgreen, Julie Nord og andre.

 

Under besøget køber vi i fællesskab to værker til kunstforeningens udlodning i januar 2015.

 

SE INVITATION HER

 

Søndergaard & Ramsø

Udstilling i Trykkeriet: 10 anskuelsestavler af Morten Søndergaard og Christian Ramsø

september-oktober 2014

© Morten Søndergaard og Christian Ramsø

 

Hvad er forholdet mellem ord og ting? Hvor er sproget henne? Er det noget inden i os eller noget uden for os? Er sproget en organisme som lever i os og af os eller er det dødt system vi nærmer os til udefra?

 

Er ordene insekter der lægger æg i os og klækker med deres betydning eller er sproget en virus fra det ydre rum?

 

De ti anskuelsestavler tager afsæt i ordklassernes forunderlige fauna og forsøger at gøre sproget konkret og håndgribeligt.
 
De er et samarbejde mellem digteren Morten Søndergaard og designer Christian Ramsø 

Olafur Eliasson og kuratering af en udstilling

Omvisning på Louisiana

torsdag d. 11. september 2014

© Louisiana

 

i forbindelse med Olafur Eliassons udstilling RIVERBED besøgte kunstforeningen Louisiana.

Kurator Marie Laurberg viste rundt i udstillingen og fortalte om kurateringen af den.

 

Dramaet i Arles

Omvisning på Ordrupgaard

maj 2014

© Ordrupgaard

 

En af kunsthistoriens mest dramatiske begivenheder kulminerede, da Vincent van Gogh i 1888 skar en bid af sit øre af og dermed satte et blodigt punktum for et intenst samarbejde med Paul Gauguin og Émile Bernard.

 

Kunstforeningens medlemmer fik en omvisning i udstillingen "Dramaet i Arles" og fik historien om de tre kunstmalere Vincent van Gogh, Paul Gauguin og Émile Bernards samarbejde og deres unikke værker.

 

 

Strids forunderlige univers

Udstilling i Trykkeriet med værker af Jakob Martin Strid

april 2014

I april måned udstiller Jakob Martin Strid i Trykkeriet. En god del af værkerne er ikke vist før eller udgivet i bøger.

 

Strid både tegner og skriver selv sine billedbøger og følger dermed traditionen fra bl.a. Hergé, Scarry, Deleuran, Ib Spang Olsen og Ole Lund Kirkegaard.

 

Han har gennem sine bogudgivelser, i sine striber og som kunstner vist et helt igennem unikt talent for både med streg og ord helt enkelt at kunne fortælle pointerede historier i en sjælden kombination af en æstetisk-barok streg, som genspejles i et til tider haiku-enkelt sprog tilsat smil og med absolut gehør for billedkomposition.

 

Den rene og humoristiske stil samt historierne præget af både anarki, nysgerrighed og et roligt, men overraskende flow, har vist sig at vække genkendelse hos både børn og voksne.

 

Jakob Martin Strid er en af de få tegnere der er slået bredt igennem. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris 2009, Gyldendals Store Børnebogspris 2012 og ikke mindst Kronprinsparrets Kulturpris 2012.

Gå-hjem arrangement

Udstilling i Trykkeriet med værker af Nicholas F. Knudsen

marts 2014

 

 

I marts måned bød Kunstforeningen på et glas vin i forbindelse med udstillingen i trykkeriet af Nicholas F. Knudsen. Her var der mulighed for at møde kunstneren og høre ham fortæller, hvad han bruger som inspiration for hans arbejde.

 

Det var en hyggelig eftermiddag med en blanding af kunstforeningens medlemmer og kunstnerens farverige venner og familie.

 

For køb af værker eller besøg i hans værksted, skriv til nicholasfk@gmail.com

Re-run af Kunstforeningens julearrangement

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter

tirsdag d. 11. marts 2014

Musik og poesi gik op i en højere enhed, da Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter optrådte til kunstforeningens forårsarrangement, som erstattede vores aflyste julearrangement i december 2013. 

 

Vi takker både digter, orkester og gæster for en helt igennem dejlig aften!

Generalforsamling 2014

tirsdag d. 28. januar 2014

Den 28. januar 2014 afholdt Gyldendals Kunstforening sin ordinære generalforsamling i Trykkeriet.

Omkring 55 medlemmer deltog i spisning og den årlige udlodning af årets indkøbte værker.

 

Tak for en dejlig aften og stort tillykke til alle vinderne.

 

 

Under fanebladet "Udlodning" kan du følge med i, hvad der bliver valgt.

 

 

Mellemrum

Omvisning på Glyptoteket

torsdag d. 21. november 2013

Mellemrum er en anmelderrost udstilling af kunstner Anita Jørgensen på Glyptoteket, hvor moderne skulptur- og ruminstallationskunst gik i dialog med de gamle skulpturer. Kunstforeningen fik en rundvisning og blev lidt klogere på moderne installationskunst. 

 

Maibritt Rangstrup: Fragmented memories og lost places I have never been

Udstilling i Trykkeriet oktober 2013

"Naturen forbindes med ro og fordybelse, men gennem tilbageholdelse af informationer eller færdige fortællinger er beskueren trukket ind i en aktiv position for at forstå, hvad det præcist er, man ser og fornemmer. Fra mørket og skygge eller blændende lys kommer mulige glimt af desorientering og indbildte trusler."

 

 

Uden titel, 2013

 

Frida Kahlo - Et liv i kunsten

Omvisning på ARKEN

onsdag d.23.oktober 2013

 

I oktober var der omvisning på ARKEN for kunstforeningens medlemmer og gæster. Her fik vi en spændende omvisning i udstillingen Frida Kahlo - Et liv i kunsten. Arrangementet afsluttedes med middag i ARKEN's restaurant.

 

Om udstillinger skriver ARKEN: "Udstillingen giver indblik i Kahlos værk gennem en række af hendes mest ikoniske selvportrætter, tegninger, sider fra hendes dagbog samt smykker og kjoler fra hendes tid. Værkerne tager afsæt i hendes dramatiske liv, som rummer en frygtelig trafikulykke, utallige operationer, ulykkelig kærlighed til kunstneren Diego Rivera, affærer med kvinder såvel som mænd, aborter og barnløshed samt politisk aktivisme."

Kødbyens gallerier

Galleribesøg  

onsdag d. 4. september 2013

 

Nogle af Københavns mest anerkendte gallerier har til huse i Kødbyen på Vesterbro.

I september besøgte vi de fire gallerier: Bo Bjerregaard, V1, Christian Andersen og Gallery Poulsen. Vi fik en introduktion til hvert galleri samt de kunstnere, de repræsenterer.

 

Turen sluttede af med bobler og tapas på V1 Gallery. Tak til de deltagende medlemmer for en rigtig hyggelig og inspirerende eftermiddag.

Blomster og verdenssyn

Omvisning på SMK

onsdag d. 22. maj 2013

 

Omvisning på særudstillingen ”Blomster og Verdenssyn” på Statens Museum for Kunst. Om udstillingen skrev SMK:

Med fokus på 1600- og 1700-tallets rigt varierede blomstermaleri går udstillingen tæt på, hvordan kunstnernes gengivelser af flora er påvirket af historien, og hvordan genren fra én tid til en anden er betinget af det herskende verdenssyn.”  

Strid tegner og fortæller

Omvisning på Storm P. Museet

torsdag d. 11. april 2013

 

Strid er kendt for sine striber i Politiken om sit alter-ego Strid og for en række fantastiske børnebøger bl.a. Mustafas kiosk, Min mormors gebis og senest Den utrolige historie om den kæmpestore pære, der er solgt til flere nordiske og europæiske lande og så langt væk som til Kina og Rusland.

 

Han har modtaget adskillige priser, bl.a. Kulturministeriets Illustratorpris 2009, Gyldendals Store Børnebogspris 2012 og senest Kronprinsparrets Kulturpris 2012.

Gadekunst

Workshop om gadekunst på Nina Bangs Plads

fredag d. 27. april 2012

 

 

I 2011 udkom bogen "Dansk Gadekunst". Bogen er et non profit-projekt, hvor alle indtægter går til Verdens Børn.

Bogens ankermand, Lasse Korsemann Horne, samt to af de involverede kunstnere – Anders Reventlov Larsen og Christian Elovara Dinesen - gav et smugkig ind i gadekunstens tophemmelige univers.

 

Arrangementet blev indledt med to korte oplæg om bogens tilblivelse og om gadekunst. Derefter trak deltagerne i arbejdstøjet og byggede et gadekunstværk. Anders og Christian var tovholdere på workshoppen, hvor humor og idéer vægtede højere end kunstneriske evner - legen vigtigere end værket.  

Vodka, viser og russisk kunst

Russisk kunstudstilling i Trykkeriet

marts 2012

 

 

I marts 2012 udstillede vi en samling af russisk kunst fra perioden 1917-1990. Der var tale om en privat samling, der venligst var udlånt af Hans Brodersen.  

 

I forbindelse med udstillingen inviterede kunstforeningen til et gå hjem-arrangement, hvor Hans Brodersen fortalte om værkerne og den tidsperiode i Sovjetunionens/Ruslands historie, som billederne afspejler. Han optrådte desuden med sange af den kendte digter Vladimir Vysotskij.

 

Se Hans Brodersens præsentation af udstillingen på: http://www.youtube.com/watch?v=7TOP5j79G8M

Bliv medlem

Som medlem af Gyldendals Kunstforening:

- Deltager du i den årlige lodtrækning om indkøbte værker.

- Inviteres du til kunstforeningens arrangementer.

- Modtager du Louisiana Magasinet samt Louisiana Revy.

- Får du gratis adgangskort til Louisiana med ledsager.

(obs adgangskortet gælder kun gratis indgang, men udløser ikke rabat i museumsbutikken eller i caféen).

 

Medlemskab koster 40 kr./md.

 

Tilmeld dig ved at skrive en mail til kunstforening@gyldendal.dk

 

Bestyrelsen

Formand: Mette Schilling

Næstformand: Anne Grete Holtoug

Kasserer: Sabine Fritsche

Susanne Svendsen

Trine Einspor

Johanne Katz

Jytte Halling

Erlend Steen Thorvardason

Henrik Wingaa

Birgitte Urban (1. suppleant)
Dorte Steiness (2. Suppleant)
Katrine Boldsen (Suppleant)
Henriette Meier-Jensen (Suppleant) 
Helene Bjerg Holm (Suppleant)
Carsten Odgaard (Suppleant)
Lars Miss (Suppleant)

 

Kontakt

Skriv til os på kunstforening@gyldendal.dk